Kanalisering

KANALISERING

Kanalisering

KANALISERING

Kanalisering er at være i kontakt med en kraft der kommunikerer direkte ind i essensen af hvem du er.

Mine guider ser direkte ind i din sjæl og giver dig vejledning der støtter dig i at leve fra din sjæl her på jorden.

Kanaliserede beskeder tager altid udgangspunkt i nuet, i hvad der skal til lige nu for at hjælpe dig på rette vej, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du kan tage vare på dig selv med kærlighed.

Den kanaliserede vejledning er altid direkte, kærlig, omsorgsfuld og beskyttende og med fokus på at udvikle din sjæls højeste potentiale, så du kan lære dig selv at kende som den du er dybest inders inde.  

Når du lærer dig selv at kende derfra, lærer du også at træffe de beslutninger der er rigtige for dig, du lærer at navigere i livets udfordringer tro mod din indre sandhed, og du lærer at behandle dig selv med kærlighed, selvrespekt og nænsomhed.

Kanaliseringen kan støtte dig i at blive din egen bedste ven, og du vil lære, at når du træffer beslutninger, hvor du er tro mod dig selv, vil det også være til fællesskabets bedste.

Kanaliseringen kan hjælpe dig til at agere i verden med selvintegritet, næstekærlighed og omsorg for alt der er, uden at du skal gå på kompromis med dine egne behov eller tilsidesætte dine følelser.

Kanalisering er sjælsarbejde der kan støtte dig på et dybt plan, når du arbejder med din personlige udvikling og terapeutiske healing.

En kanalisering foregår ved at vi sidder afslappet overfor hinanden, og du fortæller mig om, hvad du ønsker indblik i og klarhed over, hvorefter jeg kanaliserer mine vejlederes svar på dine spørgsmål.

Efter kanaliseringen taler vi om, hvordan du har oplevet det. Du er altid velkommen til at optage kanaliseringen, så du kan høre den igen, når du har brug for det.

Kanalisering kan virkelig hjælpe dig i din personlige udvikling, fordi du hele tiden bliver støttet i at være i kontakt med dig selv, og i at træffe de valg og beslutninger, der er rigtige for dig.

Kanalisering i naturen