60 80 73 16 zanna@zanna.dk

SAMTALE

LÆR AT SLAPPE AF

Ofte foregår en samtale ved at jeg hjælper dig, gennem afslapningsøvelser, visualiseringsøvelser eller en kort guidet meditation, til at blive så afslappet, at du kan mærke dig selv helt ned i kroppen.

Derfra lærer jeg dig, hvordan du kan skelne mellem hvad der kommer fra dit sind, dvs. dine tankemønstre, forestillinger og livs-strategier, og hvad kommer fra din indre kerne, som er din sjæl, dit hjerte, hvem du i virkeligheden er. Så taler vi om dine udfordringer og temaer fra dette sted, fra din sjæl, i stedet for fra dit sind.

LÆR AT SKELNE

Når du lærer at skelne mellem sindet og sjælen, når du opdager, at du kan se på dine udfordringer fra et andet og dybere spirituelt perspektiv, opnår du et enormt overblik over din livssituation.

Når du mærker dig selv derfra, åbner der sig en verden af sandhed og meningsfuldhed, en verden hvor du kan lære dig selv at kende på ny.

LÆR AT MÆRKE

At mærke sig selv derfra er noget alle kan lære, det er noget vi alle grundlæggende har med os, men noget vi meget ofte glemmer i vores travle liv og hektiske hverdag, og som regel også noget vi helt har glemt, hvis vi aldrig har haft mulighed for at leve derfra.

Når du går i gang med den proces, vil du opdage, at for hvert skridt du tager på vejen mod at finde ind til din inderste kerne, vil du begynde at mærke en spirende følelse af fred. Rent fysisk vil du måske opleve større velvære og balance i din krop og få fornyet energi.  Mentalt kan du opleve, at dine tanker ikke længere kører rundt i hovedet på dig hele tiden, og du kan begynde at finde en ny form for klarhed og indsigt, der hjælper dig til at træffe de rette beslutninger i dit liv.

ET LIV I BALANCE

Det kan være livstransformerende at være i verden på denne måde. Det betyder ikke, at alle dine problemer forsvinder som ved et trylleslag, men det betyder, at du kan gå gennem livet med en meningsfuldhed og ro, der giver dig styrke til at navigere gennem tilværelsens udfordringer uden du mister dig selv, og uden du føler dig fortabt.

.

.

.