60 80 73 16

Om sjælen i barndommen

Sjælens indtræden i verden er betinget af forholdet mellem det lille barn og forældrene. Børn er energimæssigt dybt forbundet med deres forældre, i de første leveår især moderen, og det er utroligt vigtigt at det energifelt bliver bevaret intakt indtil barnet er stort nok til selv at frigøre sig fra det. Der er så at sige en energimæssig navlestreng, der de første år af barnets liv er lige så livsnødvendig som den fysiske navlestreng der knyttede fostret til moderen under graviditeten. Hvis barnet ikke vokser op sammen med sin mor, er det en anden forælder eller omsorgsperson, der med kærligheden til barnet holder barnet i et trygt energifelt og gennem kærlighed og behovsopfyldelse vænner barnet til livet her på jorden.

Ligesom barnet har brug for at få de helt basale behov dækket, har barnet også brug for at få sit behov for et trygt energifelt dækket. Det trygge energifelt er nærværende kærlighed på barnets præmisser. At blive spejlet, set, hørt, forstået og beskyttet. Det er forældrenes evne til nærvær med barnet, også når det skriger og opfører sig ’umuligt’, der er afgørende for, om barnet føler sig trygt, beskyttet, forstået og elsket.

Man kan sagtens vokse op i en helt almindelig familie og have fået alle behov for mad, tøj, aktiviteter og samtale dækket, men hvis forældrene aldrig har knyttet sig dybt til barnet og forsøgt at lære det at kende på dets egne præmisser, vil barnet altid vokse op med en længsel efter at blive rigtigt elsket, at blive set, hørt og forstået på et dybere plan. Vi er mange der kender den længsel, uden at vi direkte kan sætte ord på den. Det er fordi den er opstået da vi var så små, at vi ikke havde ord og begreber til at forstå den. Måske lever vi et helt liv og er ubevidste om, at det er dét, der er på færde.

Sjælens kamp for at blive set

Gennem opvæksten vil barnet langt henad vejen gøre alt for at opbygge og bevare den energimæssige forbindelse til moderen/forældrene så sjælen kan få næring til at træde ind i verden, og hvis forældrene er bevidste om vigtigheden af denne tilknytning, vil barnet føle sig beskyttet og elsket.

Hvis barnet derimod ikke bliver næret og beskyttet, vil det til at begynde med gøre alt for at tiltrække sig opmærksomhed. Vi kender alle flosklerne om at den og den var så morsyg, han eller hun var så pivet som barn eller hele tiden var på tværs. Bag enhver af de historier gemmer der sig et barn, der prøvede at opnå og fastholde en energimæssig forbindelse til en forælder. En forbindelse der kunne give barnet tryghed, fortælle det, at det var set og elsket præcis som det var. Det var barnets sjæl der prøvede at skabe kontakt til forælderens sjæl. Grunden til at det ikke lykkedes, har været at forælderen har mistet kontakten til sin egen sjæl og ikke forstod, hvad der var på færde.

Der vil dog også være historier, hvor barnets kalden og insisteren har båret frugt, og forælderen, bevidst eller ubevidst, har evnet at møde barnet der hvor det var, og det har åbnet for en dyb healing og sjælsforbindelse.  Og igen sker det heldigvis også at forbindelsen mellem forælder og barn holdes intakt fra begyndelsen af og barnet får en tryg opvækst og udvikling.

Vi lukker alle ned for vores sjæl

Denne energimæssige tilknytning til forældrene/en omsorgsperson hænger dybt sammen med sjælens evne til at træde ind i verden, som jeg skrev om i indlægget Om at være fra sjælen. For hvis barnet skal kæmpe alt for hårdt for at blive taget vare på energimæssigt, og det ikke lykkes, vil det lukke ned for sjælen meget tidligt. Sjælen træder ikke rigtig ind i verden og barnet vil vokse op med følelsen af ikke at kunne finde fodfæste i tilværelsen. Der mangler noget. For at sjælen skal turde komme frem, skal barnet, og senere vi voksne der prøver at finde ind til vores sjæl igen, nemlig føle os fuldstændigt beskyttede og trygge.

Mange vokser op med minimal kontakt til vores egen sjæl, men hvis vi bare i et eller andet omfang har været i kontakt med den gennem opvæksten, kan vi nemmere skabe forbindelse til den som voksne. Selvom man føler at sjælen er helt væk, kan man altid forbindes med den, for den er aldrig helt forsvundet.

På et eller andet tidspunkt, vil vi alle lukke af for sjælen i større eller mindre omfang. Det er en helt naturlig del af det at være menneske. Vi er ikke nået til det punkt i vores evolution endnu, hvor alle skabninger her på jorden lever i fuld sjælskontakt hele tiden. At vi lukker ned for vores sjæl, betyder ikke at den forsvinder, det betyder bare, at vi instinktivt lukker ned for sjælen, når vi kan mærke, at der ikke er plads til den, og kun lader den komme frem de steder og i de situationer, hvor vi føler os helt trygge.

Hvis vi er meget trygge i vores opvækst, kan vi være sjælsåbne med vores forældre, i vores familie, og da vil vi først begynde at lukke ned for sjælen når vi begynder i institutioner og skal tilpasse os samfundet omkring os. Da begynder vi at åbne og lukke alt efter behovet for beskyttelse/muligheden for udfoldelse.

Sjælens manøvren i verden

Der er en dyb intelligens bag sjælens manøvren i verden. Sjælen ved instinktivt hvordan den skal beskytte sig selv og barnet ved instinktivt hvordan det beskytter sjælen. Det er nødvendigt med den tilbagetrækning af sjælen og den hårdførhed det medfører, for ellers bliver tilværelsen for hård for det lille barn. Det er altså en naturlig del af processen med at være menneske, at vi retter ind efter omgivelserne.

De dybe problemer opstår når vi som helt små er nødt til at lukke ned for kontakten til vores sjæl for at kunne overleve i vores familie, og jo yngre vi er når vi lukker ned, jo mere har vi at arbejde med som voksne. Nogle børn lukker af som spæde, nogle efter nogle år og nogle desværre allerede fra fødslen.

Hvis vi ikke når at forbinde os med vores sjæl i længere perioder gennem barndommen, vil vi have svært ved at finde ind til vores sjæl igen når vi bliver voksne. Og det er her healingprocessen begynder. Hvis vi skal trives og udfolde os som voksne, virkelig være i balance og føle os elsket, skal vi have kontakt til vores sjæl og de dybe kvaliteter i os, der definerer hvem vi er. Vi skal have taget vare på det lille barn vi var en gang, som ikke var trygt. Det er nødvendigt for at opbygge selvkærlighed og en tro på, at vi er gode nok som vi er.

Hvordan mærker jeg min sjæl?

Hvordan finder jeg ud af, om jeg var i kontakt med min sjæl da jeg var barn? tænker du måske. Det kan du undersøge ved at mærke ind på, hvordan du havde det som barn. Hvornår følte du dig tryg? Hvilken voksen, hvis nogen overhovedet, følte du passede på dig, så dig, forstod dig? Hvad gjorde dig glad? Hvad gjorde du for at beskytte dig selv? Det kan være rigtigt sårbart at mærke ind på. Måske mærker du allerede noget mens du læser dette. Du bliver måske ked af det eller urolig, måske bliver du bange og føler dig lidt fortabt, men hvis du tør blive ved med at mærke, så læg mærke til, hvad der kommer op. Sæt dig eventuelt et roligt og behageligt sted, hvor du ikke bliver forstyrret de næste minutter. Tag en pude eller et tæppe du kan putte dig ind til. Det kan også være du har brug for at skrive eller måske vil du tegne, eller hellere gå en tur, mens du mærker ind på dig selv som barn. Hvis du med det samme mærker et utrygt barn, så mind dig selv om, at du er voksen og tryg nu. Du mærker en følelse, men den er ikke farlig. Den fortæller dig, hvordan du havde det som barn. Du genkender den måske. Hvad gjorde du som barn, da du havde denne følelse? Hvordan beskyttede du dig selv, eller hvordan fik du den til at gå væk? Spiste du? Sov du? Begyndte du at tegne og male? Legede du? Søgte du tilflugt i naturen? Hos dit kæledyr? Måske blev du udadreagende først, når du følte dig utryg, fordi du vidste, at nu var der fare på færde. Hvad skete der? Var der konflikter? Kom du op at slås? Blev du slået eller straffet? Hvis du gjorde, hvad skete der så bagefter, hvordan genoprettede du balancen? Føler du at balancen nogensinde er blevet oprettet? Det kan sætte mange ting i gang at mærke ind på sig selv som barn.

Hvis du kommer i kontakt med smerte og sorg, så prøv at se, hvad du gjorde for at beskytte dig selv, som var noget der berigede dig og gjorde dig glad. Måske fik dig til at føle dig fri og stærk.

Genopdag barndommens fristed

Når du undersøger hvad der gjorde dig glad, hvor du følte dig fri og måske tryg, så er du i kontakt med aspekter af din sjæl. Måske skal du igennem alle de beskyttelsesmekanismer du brugte for at dulme og beskytte dig først, men et eller andet sted, hvis du bliver ved med at mærke efter, vil du komme i kontakt med noget dybere.

Måske finder du ud af, at du selvom du har haft en hård og utryg barndom, er fuld af kærlighed til dyr eller mennesker. At du elsker at skrive, tegne, danse, dyrke sport, være musikalsk, rode med elektronik eller bygge i træ. Hvad gjorde dig glad og tryg som barn, og er du stadig i kontakt med det som voksen?

Nøglen til at begynde at lære din sjæl at kende, er at genopdage de ting fra din barndom der gjorde dig glad, det der fik dig til at føle dig fri og kreativ, det der føltes godt i kroppen og gav dig god energi. Er der noget af det, du gør som voksen nu? Eller længes du efter det? Genopdagelsen af dig selv som barn kan være første skridt på vejen til at forbinde dig med din sjæl igen.

Nu hvor du er blevet voksen, skal du selv skabe det trygge energifelt omkring dig, du skal være den voksne du savnede og manglede, da du var barn. Det kan være noget af en mundfuld at skulle være i kontakt med dit eget indre barn, og den sorg der kan gemme sig der, og samtidig skulle være den voksne, der tager vare på barnet. Men det kan lade sig gøre. Det er den proces der kaldes indre barn healing. Det kan være dybt livsændrende at arbejde med sig selv på den måde. Som regel er det en proces hvor vi har brug for støtte til at komme igennem den.

I kommende indlæg, vil jeg fortsætte med at skrive om smerten, om barndommen og hvordan vi healer og arbejder terapeutisk med de sår der er opstået der. Omdrejningspunktet vil hele tiden være, hvordan vi kommer i kontakt med vores sjæl og de kvaliteter der gemmer sig i den og som gerne skal frem i lyset.

Til dig der bliver ked af det:

Hvis du kommer i kontakt med meget smerte og føler at du slet ikke kan komme i kontakt med din sjæl, så fortvivl ikke. Den er derinde. Det lover jeg dig. Og den vil røre på sig, når du kalder på den. Tillad processen at tage tid. Din sjæl er intelligent. Hvis den har gemt sig væk og beskyttet sig i mange år, skal den vide sig sikker før den vil frem igen. Men sjælen vil altid frem. Kald på den og mærk at den kalder på dig. I er ét. Mærk længslen efter forening. Det skal nok gå. Du er på vej.

Til dig der er forælder:

Når vi begynder at forholde os bevidst til sårene fra vores egen barndom, kan vi også begynde at reflektere over os selv som forældre. Mange af os stiller kontinuerligt os selv spørgsmålet om vi har gjort det godt nok. At være forælder er også en proces. Når vi udvikler os og healer os selv, kommer det også vores børn til gode. Vi er sjældent den samme når vi har store børn, som da de var små. Tilgiv dig selv for de fejl du synes du måtte have begået, og styrk din evne til at modtage dine børn, hvad end de kommer med. Det er det, det hele handler om – at møde dit barn der, hvor det er, også når det er voksent. Når du healer din egen indre smerte, vil du være i stand til at møde og favne dit barns smerte, også hvis det er dig, der har forårsaget den. Det er aldrig for sent.